Nexø Apotek har ændret deres levering, og det har betydning for, hvornår medicin kan afhentes gennem Åkirkeby Lægehus og vores udleveringssteder.
For levering samme dag: Bestil receptpligtig medicin og håndkøbsvarer inden kl. 11. Medicinen leveres senest kl. 16 til udleveringssteder som Pedersker Brugs, Svaneke Dagligbrugs, Østermarie Brugs, plejecentre samt Åkirkeby apoteksudsalg – samt til private hjem.
Medicin, som ikke er på lager, fx magistrelle lægemidler eller præparater uden substitutionsmulighed, vil have længere leveringstid.
Ved bestilling efter kl. 11 leveres medicinen først næste hverdag. Vær særligt opmærksom på fredage: Bestillinger efter kl. 11 her leveres først mandag senest kl. 16.